Tigeroak er navnet på en koldingensisk jazzduo, bestående af Anna Prinds Rasmussen og Laurits Steen Møberg. De er netop nu aktuelle med første single, Living and Living fra deres kommende plade af samme navn - og snakken falder ofte på Tigeroak, når man taler om den nye danske jazz.
Jeg mødtes med duoen til en snak om at udvikle sig musikalsk, at opnå sin ‘bucketliste’; og at vise taknemmelighed for den hjælp, der gør det hele muligt.
Solen skinner ind ad vinduet, på den der helt bløde, efterårsagtige måde. Inde i stuen belyser den grønne planter og dampen fra kaffekopperne. Vi er i Anna og Laurits’ lejlighed. Der står en mælkekasse med vinyler på gulvet, hvorfra den mest september-agtige blev nøje udvalgt.
Således flyder Bremer/McCoy’s Ordet nu, fra pladespilleren, ud i stuen. Der står en ko af ler i vindueskarmen; og bortset fra, at der ikke er noget mælk (den er desværre dybfrossen), er det en perfekt harmonisk setting, til at interviewe den mest harmoniske musikerduo, jeg kender.
Men vi starter lige med noget helt andet: Koen i vindueskarmen.
“Jeg har selv lavet den,” siger Anna, da jeg komplimenterer koen, som viser sig at være en lysestage. “På sådan et minihøjskoleophold en gang. Vi brugte en uge på bare at lave keramik. Det var faktisk meget rart at være afsted og lave noget, der slet ikke handlede om musik.”
Sådan går det nemlig tit for Anna Prinds Rasmussen og Laurits Steen Møberg, der, siden 2019, har dannet duoen Tigeroak. De har begge været i musikkens verden stort set hele livet; Anna som sangerinde og Laurits som guitarist og producer. Da de fandt sammen som kærester, var det naturligt at begynde at lave musik, netop fordi de kunne komplimentere hinanden så godt – og samtidigt forbedre sig individuelt.
“Tigeroak er en perfekt kanal til at bruge den del af mig, som jeg føler sang er,” siger Anna. “Det er et slags skill, som jeg har øvet mig på igennem hele livet; som jeg gerne vil bruge. Og så er det jo perfekt, at Laurits er så specialiseret i noget andet musikalsk.”
TigerOak er perfekt FOR MIG
Musik er, for Anna og Laurits, en hverdag, en naturlighed. Men det betyder ikke, at musikken er hverdagsagtigt. For med deres lyd, som, med et klart afsæt i jazzens verden, bevæger sig over R&B, neo-soul og computerskabte, hip-hoppede, trommebeats, er Tigeroak blevet udpeget som nogen af frontløberne inden for ny, dansk jazz. De har spillet koncerter i både Kolding og Paris (og alt der imellem) og er blevet signet af det danske pladeselskab April Records. Til februar udkommer deres debutplade, Living and Living – også på vinyl.
Der er så at sige sket meget for duoen, siden de startede på et værelse i Kolding. På samme måde har deres musik ændret sig – og så alligevel.
“Jeg tror alting ændrer sig naturligt, uanset omstændighederne, som et resultat af tid,” siger Laurits, “men jeg kan godt komme til at tænke sådan ‘wow, der er mange, som kan komme til at lytte til min musik’, når jeg sidder og producerer. Man kan blive ramt af sådan en – er det godt nok?-følelse, men så må man minde sig selv om, at det jo er gået fint indtil nu.”
Jeg tror alting ændrer sig naturligt, som et resultat af tid
“Derfor er albummet bare en sindssygt fed ting at kunne se frem til. At have sin egen vinyl i hænderne. Det bringer et ekstra lag ind i det vi laver; både visuelt, i kreeringen af pladecover; og som en art portefølje, der kan vise, hvem man er som kunstner. Pladen sender et signal om, hvad vi ønsker med vores musik,” siger Laurits, der bliver fulgt op af Anna: “En vinyl er en slags kunstnerisk indkapsling. Det er et klart produkt af os selv, vores drøm og værk. Samtidigt er det en slags bucketliste, der kan krydses af: at have vores egen vinyl stående i mælkekassen.
Pladen i mælkekassen har dog været længe undervejs. Selvom Anna og Laurits nu er bosat i Aarhus, startede det hele i gode, gamle Kolding. Her var de begge en del af jazzklubben JazzHouse, der, igennem de sidste mange år, har afholdt månedlige jazzkoncerter med nye, danske jazzmusikere. Det blev gennem JazzHouse, at Tigeroak lærte jazzverdenen at kende, og samtidigt fandt rum til at skabe deres egen lyd.
“Hvis vi ikke havde været fra Kolding, tror jeg ikke, at vi havde fået så frie tøjler til at udvikle os. Vi har fået lov at vokse på en scene, hvor der var stor interesse i alternativ musik, og anerkendelse af jazzmusikken. Den anerkendelse har klart formet os; når man hele tiden oplever interesse for ens genre, får man lyst til at gå endnu dybere ind i den. ” siger Anna.
“Den interesse kan man bare finde rigtig mange steder i Kolding. Samtidigt er der virkelig mange mennesker, og kulturinstanser, som har hjulpet os. Vi har tit snakket om, hvor privilegerede vi er. Både Sussie og Karsten [fra JazzHouse, red.] og Martin Røen [Godset, red.] har virkelig gjort så meget for os, og hjulpet os til steder, vi ikke selv havde turdet håbe på”
“Ja,” fortsætter Laurits; “vi laver den musik vi laver, men uden de mennesker, som har hjulpet os i Kolding, havde vi ikke kunne tage alle de helt store skridt. Som at spille i Paris, eller mødes med et pladeselskab, på en jazzmesse i Bremen.”
Den støtte er Tigeroak meget bevidste om. Også selvom de ikke længere bor i Kolding. For havde det ikke været for de mennesker, som tog dem i hænderne, og ledte dem videre, da de var helt nye, var det ikke sikkert de sad, hvor de sidder nu. Derfor tager de både kompetencer og taknemmelighed med, når de ender langt væk fra “rodekassen” i Kolding.
“At sidde på Knuds, og snakke om, at man skal spille koncert i Paris, var bare for fedt,” siger Anna. “Man kan godt føle sig lidt tarvelig, over at have lært en masse i Kolding og så bare flytte til den næste scene, i den næste by. Men vi er meget taknemmelige for, alt det vi har fået. Vi tager det med, når vi spiller koncerter, og optræder som musikere.
Du skal møde TigerOak i virkeligheden
Vi griner lidt af lokalpatriotismen, men anerkender, at der er noget særligt ved den støtte, man kan opleve i Kolding. Et særligt positivt narrativ, der væver sig ind i alle de historier, eller mennesker, der opstår.
Solen i stuen har bevæget sig væk fra vinduet. Kaffen er ved at være drukket, mælken er tøet op. Anna og Laurits skal snart til møde om promo-videoen til deres nye single, men på falderebet har jeg et sidste spørgsmål: Hvad er det bedste, ved at være Tigeroak? Er der en særlig oplevelse, der står ud? Anna ved det hurtigt:
“At spille i Paris var virkelig en stor oplevelse. Det var også som om, folk begyndte at tage os seriøst efter det.”
“Generelt er det bare fedt, at spille koncerter,” følger Laurits op, “særligt for mennesker, man endnu ikke har mødt. Man kan godt sidde derhjemme og få likes og streams, men det er somme tider svært at huske, at det er rigtige mennesker. Det ved man til koncerterne, for der kan man se folk i øjnene. Så bliver det rigtigt,” slutter han.
Således sluttede septemberformiddagen hos Anna og Laurits. Arbejdet med deres nye udgivelse kaldte, med lige dele spænding og nervøsitet. Og nu er den den ude, Living and Living. Første single fra TigerOaks debut-album, der udkommer i februar, udkom i går.
Du kan finde sangen her – men, hvis det er muligt, så synes jeg alligevel, du skal tage ud og møde Tigeroak i virkeligheden. Tag til en koncert. Se dem i øjnene. Oplev den smukke energi, som omgiver både dem og deres musik – og deres lejlighed med lerkøer.
