MEKDES LAVER IKKE FUCKING CALYPSO

You are currently viewing MEKDES LAVER IKKE FUCKING CALYPSO

Mekdes har allerede udgivet to singler, været ved to-et-halvt pladeselskab, gået på MGK,  sagt nej til X-Factor og skrevet en musical. Hun har så at sige kæmpe fart på og er musiker helt ind under huden; vi snakkede om at synge hele livet og se seriøs ud på en scene, selvom det er ens bedste venner der står i crowden.

Det betyder meget,  for mig at have et simpelt image, så folk, frem for at fokusere på hvordan jeg ser ud, kan lytte til min musik – for jeg er bare musiker. Når min mor skal beskrive hvem jeg er, siger hun ’Christina, du er musik’, og at jeg sang, før jeg begyndte at snakke. Det har bare altid været sådan.

Da jeg var lille opdagede jeg ret hurtigt hvor god jeg var til musik, og blev derfor en rigtig nørd. Jeg brugte mine eftermiddage på at sætte et kamera op og filme mig selv performe, for så at skrive ned hvad jeg skulle gøre bedre; fordi jeg var sikker på at det eneste der betød noget var, at jeg skulle være som jeg er blevet nu.

At musik betød så meget for mig gjorde, at jeg skilte mig lidt ud fra de andre børn – de havde sommetider svært ved at forstå, hvorfor jeg hellere ville bruge min tid på musik og derfor blev jeg nok opfattet som værende lidt mærkelig.

 

Foto af Peberman

Min familie er heller ikke på nogen måde musikalsk – det er en rigtig dansk håndboldfamilie, så alt det kreative og musikalske er nok noget, jeg har taget med fra mine rødder. Alligevel har min familie altid støttet mig i musikken, både personligt og økonomisk, så jeg kunne dyrke den interesse; og det takker jeg mine forældre og storebror sindssygt meget for.

Som lille var jeg meget vild, og havde til tider svært ved at skelne mellem rigtigt og forkert – derfor måtte mine forældre sætte nogle lidt strenge regler op, for at jeg kunne lære at forstå tingene lidt bedre. Uden dem var jeg aldrig blevet et så disciplineret menneske, og havde måske taget nogle forkerte valg; så de er uden tvivl en stor del af grunden til, at jeg er den jeg er i dag, og at jeg blev ved med at spille musik – og så flyttede vi til Kolding, og pludselig begyndte jeg også at få credit for at være god til det, fordi folk her er meget mere kreative og i langt højere grad deler den interesse med mig.

 

Foto af Peberman

Jeg er meget, sådan, real, og det er enormt vigtigt for mig, at der kører gode rygter om Mekdes, og at folk synes jeg er fed at arbejde sammen med, så de gider at blive ved med at spille med mig.

Derfor betød det vildt meget at skrive musicalmusikken (til Munkensdam Musical, red.), fordi jeg skulle ud og være ’coach’ for mine venner, men samtidigt være deres ven, og det var sygt svært – især fordi jeg var enormt presset: jeg gik på gym og MGK imens, så jeg sov nærmest ikke i et halvt år; men folk kunne lide musikken og der var en kæmpe accept i at få at vide, at man var cool at arbejde sammen med.

Men det er stadig lidt svært at skelne mellem musikermekdes og vennemekdes, især når jeg spiller koncerter for folk jeg kender, fordi man skal holde showet kørende, uden at være fjollet.

Jeg spillede i Mølleparken i Århus, og der kom vildt mange jeg kendte; og så var jeg sådan ’hvordan skal jeg se sej ud nu?’ – men jeg endte med bare at danse koncerten igennem og blive mega forpustet, for min kondi kunne næsten ikke holde til det. Det er hårdt at være musiker.

 

Foto af Peberman

Min musik er meget håbefuld fordi jeg har været igennem så mange ting, men nu ved hvor jeg er og ved, at det sgu nok skal gå. Lige meget hvor mange nedture man har, så skal tingene nok fungere, hvis man strammer ballerne og tror på, at man er god nok.

Den handler også om at være tro mod sig selv, og hvem man er – jeg er kæmpe modstander af sociale medier, for jeg synes at det er enormt ærgerligt, at ens image på internettet betyder så meget, som det gør; fordi for mig er det bare så vigtigt at undgå at være ting, som jeg ikke er.

Fx har jeg fået at vide, at jeg skal smide så meget som muligt på Instagram, så folk ligesom kan følge med i, hvad der foregår; men det ender altid med at blive videoer af den musik jeg spiller, frem for selfies og sådan, fordi det er det, der betyder noget for mig – og jeg vil gøre mit bedste for bare at være mig, frem for at være en, som er sej at kigge på.

Det har været vigtigt for mig gennem hele min karriere, og har faktisk betydet, at jeg har takket nej til rigtig mange ting, fordi man ville have mig til at gøre noget, som jeg ikke kunne stå inde for.

Min karriere startede med at jeg som 14-årig lagde et cover op på Instagram, og så havde jeg pludselig nogen fra X-Factor i røret, som frygteligt gerne ville have mig med i showet. Selvom jeg kun var 14 vidste jeg, at jeg ikke havde kæmpet så længe for at blive lynhurtigt kendt, og så blive glemt bagefter. Så jeg skrev en rigtig fin besked og takkede nej.

Nogle år senere, da jeg gik i 2.g., fik jeg en besked fra Warner Music, som også havde tjekket min Instragram ud, og også syntes at jeg var cool, og spurgte om jeg ikke ville mødes med dem, hvilket jeg selvfølgelig var helt oppe at køre over. Jeg tog så til første møde, hvilket var sygt fedt; men langsomt begyndte de at snakke om, hvilken musik jeg skulle lave, og straks tænkte jeg sådan ’what, skal jeg ikke lave min egen musik?!’ – så jeg endte med, selvom vi allerede var godt i gang med et samarbejde, at sige tak, men nej tak, fordi jeg selv ville have kontrollen over, hvem og hvordan jeg var.

Det var sindssygt frustrerende, for det var en kæmpe mulighed, samtidigt med at der var en risiko for, at det ville være den eneste mulighed.

Heldigvis kontaktede Warner så Trinity Music Group, som består af tre fyre, og var sådan ‘hende her er mega cool, og vil bare gerne lave den musik hun selv har i hovedet – det tror vi I kan hjælpe hende med’. Så skrev Trinity, og det er dem jeg har lavet de første to singler, og de kommende tre, sammen med.

Min anden single, ‘Out of Here’, udgav vi i samarbejde med Copenhagen Records, som hørte den få uger før den skulle ud, og så var mega friske på at udgive den for os. Senere skrev de så faktisk og tilbød en solist-kontrakt, men jeg takkede pænt nej; for som ved Warner, passede det bare ikke ind i mit tempo.

Men vi begyndte alligevel at lede efter potentielle samarbejdspartnere hos pladeselskaber og er nu med Mermaid Records, som går meget op i at jeg får en solid og god karriere.

Så selvom det er gået meget langsommere, end hvis jeg havde takket ja til Warner i første omgang, så er jeg glad for at jeg sagde nej – for de gik helt sikkert efter noget mere kommercielt musik end det, jeg selv ville have foretrukket. Jeg tror heller ikke det er sundt for nogen at skulle springe direkte ud i enorm berømmelse, så det er fedt at kunne gøre det sådan her; være tro mod sig selv hele vejen igennem.

Jeg er stolt af den kunstner, jeg er blevet. Jeg har brugt hele mit liv på at øve mig i at performe, og er kommet til et sted hvor jeg kan se, at folk synes det jeg laver er nice. Så hvor en del upcoming musikere er lidt generte, i forhold til at reklamere for dem selv, er jeg ikke bleg for at gå ud og sige ’hej lyt lige her’; hvad enten det er i en lectio-besked til hele Munkensdam, eller det er i en gomore fra Kolding til København – det har jeg faktisk gjort nogle gange, vist mine sange på en køretur, og folk bliver altid helt sådan ’uh tak for preview’ – det synes jeg er grineren.

Dybest set har alt det jeg har oplevet lært mig, hvor enormt vigtigt det er at tage sig selv seriøst.  Jeg har fundet ud af hvem jeg er, hvem jeg vil være som kunstner, og hvad jeg vil og ikke vil.

Jeg er glæder mig til fremtiden – især til på fredag (red. den 15. Marts), hvor min nye single ‘On My Mind’ udkommer. Det bliver nice!