Fordybelse er ikke forbeholdt den ældre generation

You are currently viewing Fordybelse er ikke forbeholdt den ældre generation

Jazzen har ikke bedste ry. I hvert fald ikke i ungdommen. Jazzen virker bare lidt gammel. Præcis som Henrik Nordbrandt skriver i digtet ‘Fra Det Gamle Montmartre’: “Men det værste ved jazz er nok / At jeg det meste af livet har haft dårlig samvittighed / over ikke at kunne lide jazz”

Og sådan må jeg indrømme, at jeg selv har haft det indtil jeg begyndte at gå til ’Jazzhouse’, hvor jeg opdagede, at jazz ikke er gammelt. Jazz er en fordybelse i en stemning, og fordybelse er ikke forbeholdt ældre mennesker (men nok noget de har nemmere ved, end FOMO-ungdommen).

Om jazzen fra en jazzmusiker

Jeg talt med Jens Mikkel, der er bandleder i jazzbandet ’I Think You’re awesome’, om hvorfor man skal høre jazz, så du og jeg forhåbentlig kan få et andet syn på jazzen, eller i hvert fald give det en chance.

Jens Mikkel er vokset op med jazzen, ”Så det er ligesom når jeg tænker musik, så det lige det (jazz), fordi det har været det normale musik i min opvækst”. Men selvom man er vokset op med jazz, kan man stadig lave imødekommende musik ”Det er ofte vi hører det der med, at folk der normalt ikke tror de kan lide jazz, egentlig godt kan lide den musik. Det har en meget melodisk linje, og et meget rytmisk islæt, som låner enormt meget fra Indie, rock og popmusik. Vi gør os meget umage, med ligesom at skabe et rum, det er dejligt at være i… og invitere ind i det.”

”Den tager sig rigtig god tid til at male nogle billeder” Som mennesker hører vi musik for at blive følelsesmæssigt stimuleret, og det kan du i den grad blive i aften, når ”I Think You’re Awesome” spiller på Godset kl. 20.00. Se eventen her

Derfor skal du tage af sted i aften 

”Det kræver jo ikke noget af en at komme ud, og så skal man hører det. Jeg tror man vil kunne hører noget man vil kunne li’. Og hvis man ikke gør det, så er det jo ikke farligt, at hører noget, så lærer man noget.”

Så tag afsted, prøv at opleve noget nyt, og som Henrik Nordbrandt også skriver i digtet ”Jazz er lige som selve livet”. Noget af det kan man lide, noget kan man ikke, men du kan ikke vide det, før du har oplevet det.

Og hvem vil ikke gerne til koncert med et band, der har et bandnavn, som roser én? 

3 råd når du skal til jazzkoncert

1. ”Man skal bare komme som man er”

2. Som til alle andre koncerter, så vær’ til stede og oplev

3. Klap efter hver solo