GUIDE: Corona i Kolding

You are currently viewing GUIDE: Corona i Kolding
Illustration af Savan Amen

De offentlige tilbud lukker ned i minimum 14 dage, koncerter bliver aflyst på stribe, elever bliver sendt hjem fra skoler for at minimere smitterisiko men hvad skal man nu lave i stedet nu hvor der er Corona i Kolding?!

Det er et spørgsmål vi har stillet os selv, vi er også helt klar over at rigtig mange steder stadig har åbent som normalt. Det betyder dog ikke at det altid er smart at tage ud og være social, specielt når meget tyder på folk sagtens kan smitte hinanden uden at have symptomer.
Så be smart og minimér det sociale i din hverdag.


Frisk luft i skoven

Illustration af Savan Amen

Marielundsskoven lukker ikke (Af hvad vi ved) og vejret er på en eller andet syret måde vendt til solskin og forår. Det er et sted med masser frisk luft, gode gåture og masser af mulighed for at holde afstand til andre mennesker hvis man er påpasselig. Der er også mulighed for at bruge et af de mange udendørs fitness centre rundt omkring i byen. Så der er masser muligheder for at komme ud i den friske luft og brænde energi af.
Medbring selv håndsprit.

https://www.facebook.com/Groenikolding/posts/2760303360757480?__xts__[0]=68.ARCE9JTZIg1dN2o6W6WtDfYfCjmBwMjD0eE5q1BDmAVEdEF08Ty_CAmW3Fant3jqAO3DaSG6wSqS2BE58-cAAPZgCD6215N0yuYPvdImPapVJQjpKrn-_L1n6cYltqYHZfIUYNLJi-Lu-bxfP_sUSeHsaqbWyRtJj6hVyzANDY5NYhGxua0PyKTgMDN5tCruw_nMKOGJ24R0T1BEZ_zwbEvccKsTpFg2_sJo8bj5SWEVoQFFXI8cspD5cGSy8Q74pqORcy9lJYG321T33Y_sHUN6MDRHm-RUlWPH7lyccin9UQOfK8MdTHda_zsIY48qZLR8qqKqf5urzsxNROaQ_71yTw&__tn__=-R

Tjek op på et par lækre koncerter

Selvom at de fleste koncerter er blevet aflyst er der dog også en række andre der bare har skiftet medie, det betyder at du kan livestreame koncerter hjemme fra dit eget hjem. Du slipper simpelthen for det trælse fulde publikum (ihvertfald medmindre du selv sørger for det) og du slipper også for at skulle ud i et tætpakket svedigt rum.

Du kan læse meget mere om det her:
www.coronakoncerter.dk/

Læs eller hør en bog

Illustration af Savan Amen

Biblioteket er også lukket, men heldigvis har de en gratis e- og lydbogstjeneste, som du nu kan få fuldt udbytte af. Har du f.eks. set hele witcher-serien på Netflix kan du fordybe dig endnu mere i universet og læse alle bøgerne serien og spillet er baseret på.

Hvis du er alene hjemme, kan vi anbefale at ringe til en ven og aftale hvilken bog i skal læse. Så kan i ringes ved efter hvert kapitel og tale om bogen. 

Find det hele lige her:
www.Ereolen.dk

Tæv dine venner i brætspil

Brætspil er en klassisk magtkamp i hjemmet, det kan bruges til at slå tid ihjel og så samtidig sørge for at man kan vise hvem der bestemmer på en ikke-voldelig måde i vennekredse. Hvem har ikke massiv respekt for mesteren i Ludo eller noget i den stil. Den her lille krise er en oplagt mulighed for enten at gå i træningslejr eller bare straight up battle i dit yndlignsspil!
Hvis du gerne vil spille en masse men ikke har nogen gode spil stående har Koldings helt egen brætspilscafé Firefly sørget for at man fra mandag kan leje spil i butikken, læs mere om det her:

https://www.facebook.com/Fireflybraetspilscafe/posts/3080974961935077?__xts__[0]=68.ARC4JMA_Ytlty1TAn58a30iRsPaHQjkYc_m16xwiOOmKZ_122pM4pqxXbjRNUDHG363z6c2OFF8UlgkPi9zanNXygc4t4IorwqEoiQswlVbmR5cD9258hsmwft77DbHffP4v6pQGUWNh28iOXFQSW1O2QgfOqTtjyIdDovvEGzwcBduAoJS-evgtsrwmXSBocHIWegKW-eUdpHRrdfeYIU3hiNFTqa_ONIfHZyKGq36jaQVSKHJ_SjQHyrff7PBU4TKozNiU9-Iu2jlUcGvNxN7IK8VdtpuEfMixioTpko18IA2fZ0NYf8xevQ9nqg227B-ObnotgxA2TipjGL3jTqYe&__tn__=-R

Færdiggør dine projekter!

Illustration af Savan Amen

Næsten alle har et eller flere små og store projekter liggende i en skuffe, som man bilder sig selv ind at man ikke har tid til at færdiggøre. Det kan være den klud du begyndte at hækle for 6 måneder siden, da det var populært, men du er aldrig rigtig kommet videre end 5 rækker hækling. Det kan være at du nu endelig har tid til at få hængt den lampe op i din stue som du lidt har udskudt uden grund.  Nu har du tiden til det! Færdiggør de små projekter du har liggende.

Tid til gaming!

Er du stadig til spil men måske den lidt mere virtuelle slags så er det her jo en oplagt mulighed for at slå sig løs med et stort storybaseret spil. Du kan gå i gang med at udforske Skyrim universet og få utallige timer til at gå med dette kæmpe spil.
Du kan også udforske de postapokalyptiske landskaber i et af de store Fallout spil. Begge spillene har masser steder at udforske og masser quests at give sig i kast med.
Hvis du derimod er mere til at skyde folk på internettet så er det CS:GO, Call Of Duty eller Fortnite du måske skal prøve af, whatever works for you.

Bliv spooked!

Illustration af Savan Amen

Har du underlig trang til at se apokalypse-film pga. corona? Blive lidt mere bange for situationen? Så har vi lavet en liste du kan starte med.

  • 28 days later og 28 weeks later
  • The Road
  • Contagion
  • The Mist
  • 12 Monkeys
  • War of The Worlds
  • Dawn of The Dead
  • 10 Cloverfield Lane
  • Arrival
  • Knowing

Få tjekket dine medier igennem

Hvis du er en af dem som tager en masse billeder og tænker: “Hmm dem skal jeg også have gået igennem”.
Så er der masser af mulighed for det nu, hvor du nu er inde og har tiden. Der er sikkert også en masse gode minder imellem. Det kan også være noget så simpelt som at få ryddet op i dine sociale medier. Vi har alle sammen en masse gamle ting på vores facebook som måske ikke er så relevant længere. Prøv at scroll ned på din side og tjek op på om det stadig er noget du vil have folk kan se om dig.


Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre

Følg rådene om håndvask og håndspritvis hensyn og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter.

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask

Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Læs meget mere om det hele her:
https://www.sst.dk/corona


Læs mere fra Slicetown lige her: