Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

TONE OF VOICE ORCHESTRA

marts 10 @ 20:00 - 22:00

60dk – 180dk
Største musikalske nyskabelse i dansk jazz i mange år
Nogle gange skal man prøve noget nyt. Saxofonist Fredrik Lundin og sangerinde Trinelise Væring vovede pelsen, da de skabte deres Tone of Voice Orchestra med ti hoveder. Det må afgjort være en af de største musikalske nyskabelser i dansk musik i mange år. Med en helt usædvanlig instrumentering bestående af sækkepibe, drejelire, cittern, violin, saxofoner, fløjter, kontrabas, to trommesæt og ikke mindre end fire vokaler, der fylder rummet som et kæmpe kvindeorgel, leverer orkesteret et helt unikt og modigt bud på skandinavisk verdensmusik, indie-folk og jazz anno 2023. Fredrik Lundin, der er en af sin generations største profiler på den danske jazzscene, har sammen med Trinelise Væring, der er en af Danmarks mest spændende sangskrivere, med dette imponerende orkester skabt en organisk musikmaskine, der sprænger rammerne for det trivielle. Gaffa skrev: Det er stærk overbevisende, dybt, stærkt, sanseligt, og uanset om udtrykket er oldschool eller hypermoderne, noget af det mest overbevisende fra Væring og Lundin side”. Det er ganske enkelt befriende nyt på alle måder, når orkester udforsker alle klanglige muligheder i et så stort orkester. Her synger alle musikerne og instrumenterne med sit helt eget næb, men skaber ved uovertruffen fælles indsats og energisk sammenspil uforglemmelige ørehængere med så meget nerve og ånd, at man kun kan være taknemmelig for, at der nogle gange er musikere, der tør gå deres helt egne veje. Vi satser på, at vores publikum tør gå med.
Lyt til orkesteret her: https://youtu.be/pDtSyb7TNkY
Line Up:
Trinelise Væring: vokal
Lise Kroner: vokal
Maria Kynne: vokal
Lene Nørgaard Christensen: vokal
Christian Mohr: drejelire, sækkepibe, cittern
Arendse Nordtoft Pedersen: violin
Fredrik Lundin: saxofoner og fløjter
Joel Illerhag: kontrabas
Jesper Uno Kofoed: trommer
Anders Provis: trommer
Pris – medlem: 120
Pris – under 25 år eller studiekort: 60
Pris – ikke medlem: 180

Detaljer

Dato:
marts 10
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
60dk – 180dk
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/1312229979316180/

Arrangør

Sted

Godset
Jens Holms Vej 5
Kolding, 6000 Denmark
+ Google Maps