Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rundvisning i udstillingen ‘Plantepionerens Verden’

september 27 @ 13:00 - 14:00

dkk50
ET KIG IND I AKSEL OLSENS FASCINERENDE LIVSVÆRK
Aksel Olsen var en dansk gartner og planteskoleejer, der både har sat sit præg i Danmark, Skandinavien og andre steder ude i verdenen. 🌏 I udstillingen Plantepionerens Verden kan du få et enestående og autentisk indblik i de spændende fortællinger, som Aksel Olsens hus og private have gemmer på. 🏡🌳
OM AKSEL OLSENS LIV I HUSET
Aksel Olsen var, ud over at være en visionær gartner og planteskoleejer, også en dygtig, anerkendt og meget produktiv tegner og skribent. ✍️🎨🌹Hans ideer, planer og havetegninger transformerede danske haver så vel som enkelte udenlandske haver. En af hans største bedrifter var måske at grundlægge Geografisk Have, som ligger lige ved siden af hans hjem. Han boede i huset med sin familie fra 1918. Her startede han sin berømte planteskole og levede til sin død som 94-årig i 1982. Derefter boede den ene af hans 5 døtre, Anna Thora, i huset frem til 2014. 👨‍🌾🏡
OM UDSTILLINGEN
Udstillingen i huset, Brændkjærhøj, præsenterer historier om Aksel Olsens omfattende livsværk. Lad dig inspirere af Aksel Olsens legende og lærende tilgang til natur, planter, verden og livet som sådan. Historierne i de enkelte rum formidles bla. via iPads, som alle besøgende får udleveret. 💡 🌿🎧
ÅBNINGSTIDER
🕰️ Hver tirsdag i september fra kl. 13-14.
Inkluderer en rundvisning i huset med guide.
½ time med guide og ½ time på egen hånd i udstillingen.
Desuden mulighed for en rundtur i haven uden guide frem til kl. 15.00.
PRIS
👛 50 kr./person for alle.
Prisen er pr. person uanset alder og andre forhold. Der betales således også entré selvom man har årskort til Geografisk Have eller er medlem af Geografisk Haves Venner.
BILLET
Køb billet til udstillingen i Aksel Olsens hus herunder, eller ring og bestil på tlf.: 79 79 70 00. OBS! Der er et begrænset antal billetter til hver rundvisning.
MØDESTED
Chr. 4. Vej nr. 13, i 6000 Kolding. Ved hovedtrappen til Aksel Olsens hus, som tilgås gennem den lille havelåge ved parkeringspladsen ved Geografisk Have. 🅿️
PRAKTISK INFO
Vi gør opmærksom på at for at komme ind og se udstillingen skal man tage sine sko af. 👞 Der er i øvrigt ikke toiletter i huset, man henstilles at bruge dem ved receptionen i Geografisk Have. 🚻
PRIVATE RUNDVISNINGER ÅRET RUNDT
Efter aftale kan der også bookes rundvisninger til private selskaber. Oplevelsen varer i alt 1½ time, hvoraf ½ time er med guide, ½ time er på egen hånd i udstillingen og ½ time på egen hånd i den private have. Der kan max være 7 personer i udstillingen. Ring gerne for at høre mere på tlf.: 79 79 70 00.
Pris: 900 kr. på hverdage mellem kl. 10 – 18 og 1200 kr. i weekender, helligdage og på hverdage efter kl. 18.
RUNDVISNINGER I AKSEL OLSENS PRIVATE HAVE
Hver torsdag i september, kan du komme på rundvisning i Aksel Olsens private have. Find Facebook-eventet her: https://fb.me/e/3HT1vkANW
Udstillingen Plantepionerens Verden er blevet til gennem støtte fra Region Syddanmark, Aage og Louise Hansen Fonden og Kolding Kommune. Tak også til Aksel Olsens familie, Kolding Stadsarkiv, Koldinghus og Trapholt.

Sted

Geografisk Have
Christian 4 vej 23
Kolding, 6000 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside