Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Readathon: Læsemarathon for alle aldre

oktober 18 @ 8:00 - oktober 19 @ 8:00

Gratis
Kom og vær med, når Koldingbibliotekerne afholder 24-timers Readathon for læsere i alle aldre

Kl. 8 tirsdag morgen går det løs, og så skal der læses så mange sider som muligt indtil onsdag morgen kl. 8. Alle er velkomne, også dem, der måske kun kan tage et par timer.

Du selv bestemme om du vil sidde på biblioteket og læse eller du deltager online. Lav det gerne til en familie eller venne-begivenhed.

Der vil være quizzer, boglege og andre hyggelige afbrydelser.

Alle deltagere får et diplom.

Det er helt valgfrit, om du læser bøger af papir, e-bøger eller lydbøger. Man vælger også selv hvad man læser og hvor svære bøger det er.

Du kan bruge dine egne bøger, men du er også meget velkommen til at låne bibliotekets.

Vi tæller sider

I løbet af Readathonet tæller vi op hvor mange sider vi har læst både hver især og samlet (og der bliver nok en lille præmie til dem der læser flest sider). Det gør vi via en hjemmeside, hvor du skal logge ind med et brugernavn og en pinkode – derfor bliver du via billetten bedt om at komme med et ønsket brugernavn og en ønsket pinkode (pr. billet), hjemmesiden har ikke forbindelse med bibliotekssystem el.lign og dataene vil ikke blive brugt til andet end at tælle sider op til Readathon.

Det bliver spændende at se om vi læser flere sider i fællesskab end sidste år – i 2021 læste vi i alt: 23.780 sider

Deltager du online?

Der vil komme mere her , når vi nærmer os om hvordan du deltager online

Hvis du vælger at læse på biblioteket:

Hvis du læser ebøger eller lydbøger, skal du selv have tablet, mobil, CD-afspiller og høretelefoner med, og husk også gerne opladere til det hele, så du ikke løber tør før strøm midt i en god bog.
Tag gerne tæpper og puder med, så du kan indrette dig en hyggelig læsekrog og evt. kan nuppe dig en powernap, hvis øjnene trænger til hvile.

Medbring gerne selv snacks og drikke, så du/I kan holde øjnene åbne i mange timer. Husk også en god madpakke. Du står selv for din frokost. Aftensmad er muligt at tilkøbe.

Tilkøb af aftensmad

Hvis du gerne vil købe aftensmad har vi lavet en aftale med  Tobbers. Der vil være mulighed for at vælge mellem følgende retter:

  • Salat med humus og brød (vegansk)
  • Panang karry med Kylling og ris.
  • Lasagne med grøn salat.

Der vil være vand til at drikke på bordene.

Pris pr. person: 50, – kr

Man skal tilmelde sig aftensmaden på forhånd via billetten, senest kl. 10 på dagen

Vi går i fælles flok fra Kolding Bibliotek og hen på Tobbers og spiser. Vi går af sti, så meget som muligt af vejen hen til Tobbers og der vil være flere voksne med på turen.

Detaljer

Start:
oktober 18 @ 8:00
Slut:
oktober 19 @ 8:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
https://koldingbib.dk/arrangementer/litteratur/readathon-laesemarathon-alle-aldre-0

Arrangør

Sted

Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4
Kolding, 6000 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside