Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

NYTÅRSKONCERT: ER DER MON VIBES I HIMLEN?

januar 6 @ 20:00 - 22:00

60dk – 180dk
Hvordan lyder der mon i himlen? Det er selvfølgelig svært at svare på. Men himmerige på jord kunne være at høre en koncert spillet af de allerbedste vibrafonister. Første gang vibrafonen var med på en indspilning var på en plade med Louis Armstrong tilbage i 1931, hvor Lionel Hampton lod vibrafonen stråle i al sin skønhed. Hvis I spørger os, er det dog stadig et instrument, der alt for sjældent kan høres i de danske jazzklubber. Det har vi sat os for at lave om på og inviterer dig hermed med til denne helt og aldeles himmelske nytårskoncert, hvor vi får besøg af hele tre vibrafonister: Tineke Noordhoek, Morten Grønvad og Viktoria Søndergaard. Du har måske hørt dem hver for sig. Sammen optrådte de for første gang til P8 jazz Alive i DR´s koncertsal i 2022. Det var DR P8-værterne, der havde håndplukket dem til at vise, hvor fantastisk det kan lyde, når de tre stjernemusikere sammen udforsker vibrafonens imposante klangmæssige univers. I Jazz6000 var vi så vilde med eksperimentet, at vi har bedt de tre musikere gentage succesen. Vi håber, at I vil med en tur højt op i jazzskyerne. Vi garanterer en engleblød landing.
Se video fra DR P8- Alive-showet 2022 her: https://youtu.be/lITlIZoecN4
Line up:
Tineke Noordhoek vibrafon
Morten Grønvad vibrafon
Viktoria Søndergaard vibrafon
Ida Duelund bas
Simon Olderskov trommer
Billetter på Jazz6000:
Pris – medlem: 120
Pris – under 25 år eller studiekort: 60
Pris – ikke medlem: 180

Detaljer

Dato:
januar 6
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
60dk – 180dk
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/553242716636943/

Arrangør

Sted

Godset
Jens Holms Vej 5
Kolding, 6000 Denmark
+ Google Maps