Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

JazzHouse på 27B – Tigeroak & Abekejser

februar 25 @ 19:00 - 23:00

40dk – 120dk
JazzHouse åbner igen dørene på 27B i Klostergade i Kolding for en MEGA hyggelig aften med lækker jazz, billige øl, total hygge og vild stemning.
Dette er også release party for Tigeroaks nye album: Living and Living
Oplev to koncerter og vinyl DJ i pauserne.
Program:
18:00 – Dørene åbner
19:00 – Tigeroak release koncert
20:15 – DJ
21:00 – Abekejser
22:15 – DJ
23:00 – Vi lukker og du går videre i byen
Billet i døren eller i forslag:
Unge under 30 eller studerende 40 kr. (inkl. En øl)
Medlemmer af en jazzklub 80 kr.
Normal billet 120 kr.
JazzHouse Kolding er Jazz I Trekantens unge jazzklub, drevet af unge, for unge og med unge musikere på scenen. I foråret 2023 holder vi tre storslåede dage med DJ, hygge, billig bar, god stemning og selvfølgelig masser af levende jazzmusik.
Vi mødes på 27B fra kl. 18-23 på disse tre dage i foråret 2023:
Lørdag d. 25/2: Tigeroak & Abekejser
Fredag d. 24/3:
Fredag d. 21/4
Om aftenens to bands:
Tigeroak:
Den danske neosoul-duo ’Tigeroak’ består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt Londons undergrundsjazz og hiphop, som blandet med nordiske indflydelser, bidrager til deres nuancerede lydpalette. Ved at kombinere elektroniske neosoul-grooves med figurative tekster og melodiske omkvæd, siger Tigeroak med at skabe et rum, hvor alle kan nyde musik med et mere eksperimentelt fokus.
Tigeroak blev i 2022 udpeget til Jazz Danmarks Jazzkonkurrence, og har medvirket to gange i DR’s programserie “Sammen – Hver for sig”, deres koncert til festivalen ”Jazz and Words” blev de blandt andre nomineret til en DMA for årets nytænkende koncertoplevelse. Duoen har flere gange spillet koncerter i Paris og har indspillet musik til deres kommende album i bl.a. Angel-og Abbey Road Studios i London. Albummet ’Living and Living’ udkommer d. 23. februar og kan købes på JazzHouse.
Abekejser:
Abekejser har for længst charmeret både danske og internationale lyttere med deres vitale og legesyge udtryk. Her forenes blændende sammenspil og groove med en flabet elegance og en lyst til at sprede ren musikalsk energi til publikum.
Den sprudlende kvartet udspringer af Aarhus’ kreative musikmiljø, men har appetit på at udforske hele verdens mangfoldighed i deres musik, der med smittende livsglæde og masser af action udfolder et særligt univers, hvor ideerne bobler frigjorte fra snævre genrebegrænsninger. Her er håndspillet nerve og jazzet improvisation, men også spacede synths, elektroniske beats, sprælsk afro funk og inspiration fra hiphoppens rå rytmer. Det er jazz med både street cred og intergalaktiske perspektiver – altid med musikken tæt forbundet til kroppen og med et løfte om at få dig til at danse.
Selv udtaler bandet: “Hele vores grundpræmis for at spille musik, og især i det her band, er at det både skal være krævende og sjovt. Vi har været venner i mange år nu, og vi elsker stadig bare at spille med hinanden og kan vi få publikum med på at danse, så har vi også en fest på scenen”
Line Up:
Jeppe Lavsen – Guitar
Jon Døssing Bendixen – Keys
Adrian Christensen – Bas
Frederik Bülow – Trommer

Detaljer

Dato:
februar 25
Tidspunkt:
19:00 - 23:00
Pris:
40dk – 120dk
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/529818192504254/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22surface%22%3A%22page%22%7D]%7D

Arrangør

Sted

27B
Klostergade 27B
Kolding, 6000 Danmark
+ Google Maps