Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hele Danmarks Grethe

marts 12 @ 19:30 - 21:00

130dk – 345dk

Hele Danmarks Grethe
– En musikalsk portrætforestilling om Grethe Sønck

Mange mindes nok Grethe Sønck fra hendes første store musikalske succes fra 1960 om den svigefulde ”Klaus Jørgen”. Flere husker hende sikkert fra 80’ernes populære tv-underholdningsprogram ”Gæt og grimasser”, hvor hun med usvigelig sikkerhed måtte ned på alle fire og kravle rundt på gulvet. Altid med overskud, varme og venlighed.

For sådan husker vi hele Danmarks Grethe. Smilende, slagfærdig og sjov og med en sangstemme, der mestrede både jazz, popmusik og revy. For det var ikke mindst på de danske revyscener, hun høstede store succeser. Særligt i Nykøbing Falster Revyen og i Cirkusrevyen. At alt dog ikke var lutter lykke og idyl, lagde hun ikke skjul på.

Hendes ægteskab med Sejr Volmer-Sørensen var stormfuldt. Han blev hendes skæbne og fik stor indflydelse på hendes karriere. På godt og ondt. Men var det de valg, hun selv ville have truffet? Og hvad gemte der sig mon bag hendes venlige og imødekommende smil?

Grethe Sønck var — i ordets bedste forstand — folkelig.
Hendes gennemslagskraft var enestående. Folk elskede hende ganske enkelt. Men hvad er folkelighed egentlig? Og kommer den med en pris?

Forestillingen om hele Danmarks Grethe tegner et portræt af kvinden, der, selvom hun kendte til begge sider af medaljen, blev ved til det sidste med at slå et slaw for det gode humør.
Forestillingen er spækket med masser af Grethes mange hits: ”Tak for alle kyssene”, ”Jeg tror på sommeren”, ”Skal det skæres ud i pap”, ”Medicin med det samme”, ”Hjemme hos os” og mange, mange flere.

Medvirkende: Pernille Schrøder, Kristian Boland, Karsten Jansfort m.f
Kapelmester: Jens Krøyer’s trio på scenen
Instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum
Producent: Folketeatret

Detaljer

Dato:
marts 12
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Pris:
130dk – 345dk
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://teaterforening.kolding.dk/forestillinger/20-hele-danmarks-grethe-musikforestilling/

Arrangør

Sted

Comwell Kolding Teater
Skovbrynet 1
Kolding, 6000 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside