En aften “for the culture”

You are currently viewing En aften “for the culture”

Med døre der nærmest blev lukket inden de var åbnet og maks kapaciteten ramt på under et kvarter kan der ikke være nogen tvivl om at CargoTracks på Godset var et brag af en succes, det var en aften hvor den nye hiphop lyd blev hyldet, og hvor der blev eksperimenteret fra kunstnernes side af.

Udsolgt på ingen tid!
Foto af Peberman

Knap nok havde Ephraim fra RoseGold budt velkommen til de mange gæster før at festen startede. Første mand på scenen var klar, Pineas Boom er navnet og der var ingen tvivl om at han ikke holdte tilbage. Første nummer blev slynget mod publikum med en energi kun få kan matche, andet nummer blev leveret uden trøje og med endnu mere kant men så var det også slut! To numre var hvad han havde med, to numre han ville dele med crowdet og de var helt nede med det. Pineas Boom nåede knap nok forlade scenen inden den blev indtaget af aftenens næste act, KiinKaay. Han lagde lidt mere roligt ud, havde fantastisk publikumskontakt og inden han var færdig med sit set sang alle med på hans catchy spanske rytmer, ren fuego!

Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af Peberman

Act nummer tre var helt klart af den mere spændende og eksperimenterende slags.

Posh Pause var kommet til Kolding hele vejen fra Odense for at prøve to numre af, med masser inspiration fra Lil Peep (Rest in peace) gav han den gas scenen. Lyden var tung og vokalen var skiftevis helt i falcet og helt dyb som var han to personer. Helt klart hold øje med ham i fremtiden hvis i vil have en alternativ hiphop oplevelse! Herefter indtog Mand Over Bord scenen på en helt igennem overlegen måde! De tre gutter fra Børkop tonsede afsted, tunge beats, aggressiv lyd og så bare tre mænd i refleksjakker. Det var ikke for sjov, de var kommet for at sætte ild til den fest og det gjorde de. De gav endda et ekstra nummer til stor tilfredshed for deres egen fanskare der var taget med!

Posh Pause – Foto af David Robertson

Efter de 4 først korte acts blev der holdt en pause hvor folk kunne nå at komme en tur i baren eller at snakke lidt med kunstnerne, der var god stemning og alle jeg snakkede med var imponerede over hvor gode alle acts havde været indtil nu. I en kultur hvor man sjældent hører fra de helt nye kunstnere før de enten selv er stoppet igen eller scoopet op af Red Bulls pengemaskine er det sjældent man får en ægte undergrundsoplevelse med helt nye kunstnere.

Det er charmen ved CargoTracks konceptet, ihvertfald for os der elsker at høre det helt nye der bevæger sig i undergrunden, man ved aldrig helt hvad man går ind til. Er det et super spændende projekt eller er det måske ikke så fedt igen. Det et gamble.

Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af Peberman

Da hele publikum vendte tilbage fra pausen blev de budt velkommen af M.E.S der indtog scenen med en selvtillid man kun kan have hvis man har styr på hvad man laver og har prøvet det før. Dyklesh fulgte trop med sin helt gode RnB lyd, han er uden tvivl en ung mand der virkelig vil frem i det her game. Masser confidence ihvertfald! Hele hans show endte desværre med at virke som en noget rodet omgang da han havde hevet en del gæster med på scenen. Han spillede godt men fokus endte ikke med at være på musikken. Vicc og Fayded var næste navn på plakaten, de to unge lokale gutter havde taget en god vennegruppe med og skabte en nærmest sing-along stemning under nogle af deres numre, de gjorde det godt!

Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af Peberman
Foto af David Robertson

Da aftenen var slut og dørene var lukkede var der høj stemning endnu, med super højt niveau af musik og at der stort set var udsolgt med det samme vidner om at der var brug for et arrangement som dette. Så vi vender helt sikkert tilbage!


LÆS MERE FRA OS HER