Et halvfyldt lokale, med alle slags Kolding-typer, sætter scenen i Godsets lokaler denne torsdag aften, hvor det eneste andet der sker i Kolding er dårligt vejr.
Efter at have lagt jakken i garderoben og købt en øl i baren, går jeg så tæt på scenen jeg kan komme. Godsets scene ser mindre ud end normalt, fyldt op med et DJ-bord, instrumenter fra opvarmningsbandet og en helvedes masse lys.
Kort efter går opvarmningsbandet JUNG i gang. Deres musik er energisk, med en reminiscens af ‘Sjæl i flammer’ og Lars H.U.G, men forsangeren mislykkes lidt med sin lettere aggressive attitude. JUNG har meget på hjerte, men formår ikke helt at få publikum med.
Jeg elsker virkelig når en musiker også er en god performer, men det er desværre efterhånden blevet sjældenhed; en undtagelse er dog rapperen Benjamin, den ene halvdel af Benal, som fra det øjeblik han træder på scenen, har sit koldingensiske publikum i kløerne.
Han bruger pauserne mellem sangene til at fortælle hvor meget han elsker Kolding (“Der skal stå Kolding på min gravsten”), og hvor meget alle andre, aka. de der har featuret på Benals sange, hader Kolding. Marie Key hader Kolding. Katinka hader Kolding. Samtidigt skydes der – lidt akavet – konfettirør af i stilheden mellem sangene. Alt i alt skabes et show, der er så underligt, at det er sjovt; og Benjamin bruger netop den syrede humor til at løfte koncerten til et helt nyt niveau. Han bruger sin taletid til, på en virkelig fed måde, at fortælle mere eller mindre sande historier om Albert, snakke om drømme og andre kunstnere, så man står og smiler selv når der ikke spilles musik.
Så hvis du vil se en god performer, skal du ind og se Benal, for det er virkelig en ren fest. Dansefest. Ordfest. Beatfest.
5 slices til Benal
Har du brug for lidt mere Benal? Klik her
Har du brug for lidt mere Godset? Klik her
Har du brug for lidt mere Slicetown? Se her
